Funktionel lidelse

Da jeg blev syg med usynlige invaliderende smerter, som ikke kunne forklares ved hjælp af en blodprøve eller scanning, var beskeden fra min læge, at det blot bare var noget, jeg bildte mig ind, og at jeg bare skulle nyde livet, hygge med vennerne og spille noget fodbold, trods det, at jeg på daværende tidspunkt ikke kunne gå en kort tid uden at forværre mine smerter i en sådan grad, at jeg måtte ligge i sengen resten af dagen.

Selvom jeg flere gange opsøgte min læge i håb om en eller anden form for hjælp eller videre udredning, var beskeden hver gang, at det jo var et psykisk problem, at jeg havde en funktionel lidelse. og at det derfor ikke ville hjælpe at sende mig til yderligere undersøgelser. Det var en mur jeg mødte hver gang, at jeg kom til min læge, og trods at jeg fik en helt ren attest fra en psykiater på, at jeg intet psykisk fejlede, mente min læge stadigvæk, at jeg måtte have en funktionel lidelse.

Hvad er en funktionel lidelse?

Funktionelle lidelser er en psykiatrisk forskningsdiagnose, der ikke er godkendt af WHO, men som alligevel bruges i det danske sundhedssystem.

Ifølge Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er nedenstående 22 WHO godkendte diagnoser en og samme diagnose – en funktionel lidelse, der alle skal behandles på samme måde i psykiatrisk regi, og som kan kureres eller bedres med mindfulness, kognitiv terapi, antidepressiva og gradueret genoptræning. Nedenstående liste er de oprindelige 22 somatiske (fysiske) WHO-anerkendte sygdomme sammen med deres ICD-10 koder, som Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser mener, at følgende sygdomme er en funktionel lidelse.

1. Kronisk smertetilstand (R52.1; R52.9)
2. Post-viralt træthedssyndrom (ME) (G93.3) Herunder HPV-skader
3. Irritabek tyktarm (K58.0; K58.9)
4. Syndrom X, Kardialt Syndroma x, ”Hjertesmerter” (K74)
5. Fibromyalgi (M79.7)
6. Whiplash syndrom (WAD) (S13.4)
7. Bækkenløsning (R10.2)
8. El-overfølsomhed (T75.2)
9. Infralyd overfølsomhed (T75.2)
10. Kemisk intolerans/ duft- og lugtoverfølsomhed (J68.9) R68.8
11. Funktionel dyspepsi (K30)
12. Præmenstruelt syndrom (N94.3)
13. Kroniske bækkensmerter (R10.2; R10.3; R10.4)
14. Kroniske lændesmerter (M54.5)
15. Atypiske eller ikke-kardiogene brystsmerter (D120.9)
15. Hyperventilationssyndrom (R06.4)
17. Spændingshovedpine (G44.2)
18. Pseudoepileptisk anfald (G40.9)
19. Kæbeledsdysfunktion (S03.4; S03.5)
20. Atypiske ansigtssmerter (G50.1)
21. Kronisk godartede smertetilstande, bl.a. i led (M25.5) og arme og ben (M79)
22. Tinnitus (H93.1)

Psykisk eller fysisk

Forskningsklinikken udtaler ofte, at det ikke giver mening at snakke om fysisk eller psykisk sygdom, da kroppen er en helhed, der hænger sammen.

Om krop og psyke hænger sammen, tror jeg ikke ret mange her i 2017 vil sætte spørgsmålstegn ved, selvfølgelig gør det det. Spørgsmålet er, hvor man vælger at ligge fokus, og det er netop det, der er problemet med funktionelle lidelser. Ved at have et hovedfokus på psyken, risikerer man at overse skader, sygdomme osv., som altså kræver en fysisk behandling, før at man kan få det bedre, det kan ikke snakkes væk. Hvis man f.eks. har brækket et ben, vil det hos mange højst tænkeligt også påvirke en psykisk, men man bliver altså ikke helbredt, før benet er ’sat sammen igen’.

En anden udtalelse man også ofte hører fra Forskningsklinikken, er at de ikke mener, at patienterne er hypokondere, hvilket kan virke mærkværdigt, når en betydelig del af de videnskabelige forskningsartikler fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser handler om hysteri hos kvinder, helbredsangst (hypokondri) og psykiatriske lidelser. (Se link til et overblik over forskningsartiklerne i afsnittet ’Manglende evidens’)

Problemerne med funktionelle lidelser

Manglende evidens

Selvom Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på deres hjemmeside hævder, at der er solid evidens for deres diagnose og måde at behandle på, har flere eksperter stillet spørgsmålstegn ved dette.

Klinisk vejledning møder lægefaglig kritik

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser henviser på deres hjemmesider til den solide forskning, de siger er til stede. Når man ser listen med de videnskabelige artikler, ser det også meget overbevisende ud, hvilket nok vil få de fleste til at tro, at evidensen virkelig er solid. Men gennemgår man artiklerne, vil man tydeligt kunne se, hvor mangelfuld evidensen er.

Blandt andet er der kun 1 artikel om kroniske smerter, der ligesom de fleste af artiklerne, har en meget usikker konklusion, men til gengæld er der flere artikler, der ikke har nogen umiddelbar relevans, men mere virker som fyld, for at få listen med evidens til at se ud som om, at den er lang, og at evidensen er solid. Der er f.eks. 4 artikler om ludomani, 4 artikler om spiseproblemer, 31 artikler om undersøgelse og behandling af diverse psykiatriske lidelser, 6 artikler om uddannelse af læger mfl.

I nedenstående dokument er alle artiklernes indledning og konklusion oversat til dansk, og organiseret efter hvilken diagnose/emne artiklen omhandler. Du kan se dokumentet her, og se hvilken evidens der ligger til grund for, at din sygdom skulle være en funktionel lidelse

Funktionelle lidelser videnskabelig evidens

 

Forskningsdiagnose og ikke godkendt

At man implementerer en forskningsdiagnose i vores samfund, der ikke en gang er godkendt, er et stort problem for patientsikkerheden. Et hav af patienter ender op med en forkert diagnose og dermed også behandling. Jobcentrene kan bruge forskningsdiagnosen til at trække sager om førtidspension, fleksjob osv. i langdrag, da man først vil kunne få en afgørelse på sin sag, når alle muligheder er opbrugt, og har man en psykisk lidelse, en funktionel lidelse, så er der jo behandlingsmuligheder med mindfulness, psykofarmaka, gruppeterapi og genoptræning.

Endvidere har patienter, der får en funktionel lidelse, svært ved at få en eventuel erstatning for deres skade/sygdom, da man kun sjældent kan få erstatning ved en psykisk lidelse.

De færreste får erstatning for psykiske arbejdsskader

 

Interessekonflikter

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser modtager økonomisk støtte til deres forskning fra TrygFonden der ejes af TryghedsGruppen, som også er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg. Derudover modtager de økonomisk støtte af medicinalvirksomheden Lundbeck der bl.a. fremstiller psykofarmaka (antidepressiv).

 

OBS! Der er i øjeblikket en underskriftsindsamling i gang mod funktionelle lidelser. Giv din støtte ved at underskrive.

www.skrivunder.net/din_patientsikkerhed