jan 03

Foreningen af Kroniske Smertepatienter – boganmeldelse

Kasper Valentin har skrevet bogen ”Det som ingen ser”.
Den er udgivet på forlaget Mellemgaard i oktober 2016.

Kasper har skrevet en bog om hvordan det er at være syg i Danmark og hvilke udfordringer det har givet ham. Da jeg startede med at læse bogen tænkte jeg, ”kender han mig” for det kunne lige så godt have været min sygehistorie han havde skrevet om. Ikke at vi fejler det samme, men hvordan vores kommuner, læger, fysioterapeuter, speciallæger…. Opfatter os som smertepatienter.
Kasper har formået at sætte ord på alle de følelser der går igennem en, når man bliver syg og har smerter.
Han beskriver også hvordan det er ikke at blive troet på og få at vide at ”du er nok psykisk syg” du har slet ikke ondt.
Vi hører også om hvordan Kasper har formået at vende det hele til noget positivt og hvilket liv han lever i dag, sammen med sin familie.

Jeg er meget glad for at jeg fik lov til at læse Kaspers bog, som en af de første.

Skrevet af Janni Jørgensen – Foreningen af Kroniske Smertepatienter

Skriv et svar

Your email address will not be published.